Solcelleanlæg og husstandsvindmøller

Onsdag, 6. februar 2013

Solcelleanlæg og husstandsvindmøller – afmeldelse fra momsregistrering

SKAT har udsendt et styresignal vedrørende afmeldelse fra momsregistrering for solcelleanlæg og husstandsvindmøller (SKM 2013.23.SKAT), idet Skatterådet har svaret, at solcelleanlæg (VE-anlæg), som skal tilvejebringe husstandens private elforbrug, og hvor eventuel overskydende el-produktion skal sælges til el-nettet, ikke kan anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Ændringen har betydning for solcelleanlæg med en effekt på højst 6 kW og husstandsvindmøller med en effekt på højst 25 kW.

Denne praksisændring får ligeledes betydning for eksisterende momsregistreringer. Dette betyder, at solcelleanlæg med en effekt på højst 6 kW og husstandsvindmøller med en effekt på højst 25 kW, som ikke længere opfylder betingelserne for at være momsregistreret, skal afmeldes fra registrering senest 9. juli 2013.

Ved afmeldelsen skal der reguleres for moms af investeringsgoder. Og i de tilfælde, hvor registreringen ikke skal afmeldes, skal der også reguleres for moms af investeringsgoder og betales udtagningsmoms, fordi virksomheden fortsat skal være momsregistreret for andre momspligtige aktiviteter.

Eksempel – regulering for moms af investeringsgoder:
Eksempel (fast ejendom i form af husstandsvindmølle):
En husstandsvindmølle anskaffet i regnskabsåret 2012 for kr. 240.000,- + 60.000,- i moms. 9/10 af momsbeløbet, dvs. kr. 54.000,-, skal tilbagebetales ved afmeldelsen i 2013 og afregnes over den sidste momsangivelse.

Eksempel (driftsmiddel i form af solcelleanlæg):
Et solcelleanlæg anskaffet i regnskabsåret 2012 for kr. 120.000,- + 30.000,- i moms. 4/5 af momsbeløbet, dvs. kr. 24.000,-, skal tilbagebetales ved afmeldelsen i 2013 og afregnes over den sidste momsangivelse.

Eksempel – betaling af udtagningsmoms:
Et solcelleanlæg anskaffet i regnskabsåret 2012 for kr. 60.000,- + 15.000,- i moms. Der skal betales udtagningsmoms af kr. 48.000,-, dvs. kr. 12.000,- ved afmeldelsen i 2013. Beløbet afregnes over den sidste momsangivelse.

Virksomheder, der har modtaget et bindende svar fra Skatterådet eller SKAT om, at de kan momsregistreres for aktiviteten med at producere vedvarende energi, kan opretholde momsregistreringen i den periode, hvor svaret er bindende for skattemyndighederne.



Vi er medlem af:

fdr logorevisorgruppen dania

 

Nyheder fra FDR

Læs seneste nyheder fra FDR. Klik her

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesidens brugervejlighed og foretage statistiske undersøgelser. Når du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du tredjeparts brug af cookies, som beskrevet i vores data- og cookiepolitik. Læs mere om vores data- og cookiepolitik.

Ok

Vores hjemmeside anvender cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, måle trafik og antal besøgende, og herved give os mulighed for at skabe øget brugervenlighed.

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer for at kunne genkende den ved gentagne besøg. Cookien må transmittere information via din internet-browser med det formål at identificere computeren (f. eks. via IP-adressen). En cookie kan ikke indsamle information fra din computer og kan ikke bære på vira eller andre skadelige filer.

Følgende tredjeparter lagrer cookies med følgende formål på denne hjemmeside: Google Analytics, med henblik på statistik for besøg på hjemmesiden.

Du kan slette cookies, hvis du ikke længere ønsker at lagre dem på din computer. For yderligere information henvises til din browsers hjælpeguide.