Hvis medarbejderen bliver syg op til, at ferien begynder, kan arbejdsgiver ikke kræve, at medarbejderen holder ferie. Medarbejderen har derfor ret til at udskyde ferien til et andet tidspunkt i ferieåret.
Medarbejderen skal huske at sygemelde sig efter de gældende regler om sygemelding i ansættelsesforholdet. Hvis virksomheden holder lukket, skal medarbejderen sørge for dokumentation for sygemeldingen – det kan være enten som en mail eller et brev til arbejdsgiver.
Hvis medarbejderen bliver syg efter, ferien er begyndt, har vedkommende under visse betingelser ret til erstatningsferie. 1/5 af de optjente feriedage er karensdage, og disse kan der ikke opnås erstatningsferie for. Det vil sige, at hvis man har optjent 25 feriedage, så kan man mod lægelig dokumentation få erstatningsferie efter 5 sygedage. Hvis man kun har optjent 15 feriedage, er der tre karensdage, og man har derfor ret til erstatningsferie efter 3 sygedage.
Ved påbegyndt sygdom efter, ferien er begyndt, gælder sygemeldingsreglerne for arbejdspladsen også. Derudover skal medarbejderen fremvise en lægeerklæring eller anden lægelig dokumentation. Dokumentationen skal gælde fra 1. sygedag og skal også omfatte karensperioden. Medarbejderen skal selv betale for lægeerklæringen.
Bliver medarbejderen rask i løbet af den periode, hvor denne havde planlagt ferie, skal medarbejderen melde sig rask. Man skal også meddele, om man vil holde resten af den ferie, som oprindeligt var planlagt. Gør medarbejderen ikke det, skal vedkommende møde på arbejde, når medarbejderen igen er blevet rask.
Medarbejderen skal som udgangspunkt holde sin erstatningsferie senere i samme ferieår, hvilket vil sige inden den 1. maj.
