Årsopgørelse i stedet for selvangivelse

Søndag, 23. juni 2013

Modtagelse af årsopgørelse i stedet for en selvangivelse

En ny bekendtgørelse vedrørende fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse (BEK nr. 535 af 22/5/2013) er netop trådt i kraft den 1. juni 2013 og har virkning fra indkomståret 2013.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at fysiske personer modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, medmindre de for indkomståret forventes at skulle give SKAT oplysning om:
- selvstændig erhvervsvirksomhed
- indkomst fra udlandet
- ejendom i udlandet
- indkomster, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat eller
- indkomster, der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler.

Fysiske personer modtager ikke en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis:
- de har været både fuldt og begrænset skattepligtige i løbet af indkomståret
- de er fuldt skattepligtige her i landet og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land
- de anvender forskudt indkomstår
- de er omfattet af skattekontrollovens § 1, stk. 6 eller
- de anmoder SKAT om at få tilsendt en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse

Uanset om en person driver selvstændig erhvervsvirksomhed jf. ovenstående, og hvis personen i øvrigt ikke er omfattet af ovenstående, modtager vedkommende en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Personen er ikke registreret med moms- eller lønsumsafgiftspligtige forhold for indkomståret.
- Personens virksomhedsresultat udgør 25 % eller mindre af den samlede personlige indkomst for indkomståret.
- Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konto for opsparet overskud, som ikke er hævet.
- Personen har ikke for et tidligere indkomstår hensat beløb på konjunkturudligningskontoen eller anvendt kunstnerbeskatningsordningen, som ikke er hævet.
- Personen er ikke begrænset skattepligtig af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.

 



Vi er medlem af:

fdr logorevisorgruppen dania

 

Nyheder fra FDR

Læs seneste nyheder fra FDR. Klik her

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesidens brugervejlighed og foretage statistiske undersøgelser. Når du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du tredjeparts brug af cookies, som beskrevet i vores data- og cookiepolitik. Læs mere om vores data- og cookiepolitik.

Ok

Vores hjemmeside anvender cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, måle trafik og antal besøgende, og herved give os mulighed for at skabe øget brugervenlighed.

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer for at kunne genkende den ved gentagne besøg. Cookien må transmittere information via din internet-browser med det formål at identificere computeren (f. eks. via IP-adressen). En cookie kan ikke indsamle information fra din computer og kan ikke bære på vira eller andre skadelige filer.

Følgende tredjeparter lagrer cookies med følgende formål på denne hjemmeside: Google Analytics, med henblik på statistik for besøg på hjemmesiden.

Du kan slette cookies, hvis du ikke længere ønsker at lagre dem på din computer. For yderligere information henvises til din browsers hjælpeguide.