Ændring i virksomhedsordningen vedtaget af folketinget den 9. september 2014

Onsdag, 10. september 2014

Der etableres en overgangsordning med en bagatelgrænse på 500.000

Med loven er der indført en overgangsregel således, at hvis indskudskontoen er negativ tillagt evt. sikkerhedsstillelser mindre end 500.000 pr. 11. juni, kan man fortsat spare op i ordningen. Bagatelgrænsen skal forstås således, at hvis den negative indskudskonto tillagt evt. sikkerhedsstillelse er f.eks. på 400.000 den 11. juni, så kan man ikke bruge bagatelgrænsen til at foretage yderligere tiltag, der vil forøge den negative indskudskonto og sikkerhedsstillelsen til mere end, det var den 11. juni, altså de 400.000.

Hvis man ikke fortsat opsparer i virksomhedsordningen – delårsindkomstopgørelse

Hvis man ikke ønsker fortsat at opspare i virksomhedsordningen, fordi den negative indskudskonto tillagt sikkerhedsstillelsen overtiger 500.000 pr. 11. juni 2014, kan det ske pr. 10. juni i år. Der skal så laves en delårsindkomstopgørelse for perioden 1. januar til 10. juni 2014 og en tilsvarende opgørelse for den resterende periode i indkomståret. Man kan dog vælge at fordele virksomhedens skattepligtige indkomst forholdsmæssigt på perioderne.

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen beskattes ikke efter de nye regler, hvis det er sket før 11. juni 2014, men skal være fjernet senest med udgangen af 2017. Hvis det ikke sker, vil der ikke kunne opspares i virksomhedsordningen fra 11. juni 2014. Der kan skiftes bank eller realkreditinstitut i perioden uden, at det får yderligere konsekvenser, medmindre at den private gæld forøges, eller der opstår nye fordringer.

Særlige regler for blandede ejendomme

Der er lavet særlige regler for ejendomme med blandet benyttelse, herunder stuehuse, hvilket betyder, at pant i ejendommen op til værdien af stuehuset ikke har negative skattemæssige konsekvenser.

Overdragelse til ægtefællen

Skattemæssig ovedragelse mellem ægtefæller vil fremover kun kunne ske, hvis indskudskontoen er 0 eller positiv.

Højere rentekorrektionssats

Rentekorrektionssatsen, som tidligere har været ens med kapitalafkastsatsen, tillægges fra 2015 3 procentpoint.

Mulighed for omgørelse og nulstilling af en negativ indskudskonto

Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen, får mulighed for at omgøre visse dispositioner i virksomhedsordningen for indkomståret 2013 senest den 31. marts 2015, herunder indskud og hævninger på indskudskontoen, posteringer på mellemregningskontoen m.v. Dette skulle give dem mulighed for fortsat at spare op i virksomhedsordningen.

Der er endvidere åbnet op for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, hvis al gæld ved etablering af virksomhedsordningen kan dokumenteres at være erhvervsmæssig gæld. Anmodning herom skal være indsendt til SKAT senest den 31. marts 2015.



Vi er medlem af:

fdr logorevisorgruppen dania

 

Nyheder fra FDR

Læs seneste nyheder fra FDR. Klik her

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesidens brugervejlighed og foretage statistiske undersøgelser. Når du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du tredjeparts brug af cookies, som beskrevet i vores data- og cookiepolitik. Læs mere om vores data- og cookiepolitik.

Ok

Vores hjemmeside anvender cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, måle trafik og antal besøgende, og herved give os mulighed for at skabe øget brugervenlighed.

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer for at kunne genkende den ved gentagne besøg. Cookien må transmittere information via din internet-browser med det formål at identificere computeren (f. eks. via IP-adressen). En cookie kan ikke indsamle information fra din computer og kan ikke bære på vira eller andre skadelige filer.

Følgende tredjeparter lagrer cookies med følgende formål på denne hjemmeside: Google Analytics, med henblik på statistik for besøg på hjemmesiden.

Du kan slette cookies, hvis du ikke længere ønsker at lagre dem på din computer. For yderligere information henvises til din browsers hjælpeguide.