Selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, kan normalt frit anvende virksomhedens midler til køb af gældsbreve, pantebreve og obligationer med henblik på at opnå den bedst mulige forrentning af sine likvide midler.
Derimod kan virksomhedens midler ikke anvendes til udlån til nærtstående. Sker dette, sidestilles udlånet med en hævning i virksomheden og kan derfor medfører beskatning af opsparet overskud.
Der har i mange år været tvivl om, hvorvidt begrebet ”nærtstående” i denne sammenhæng også omfatter juridiske personer – herunder aktie- og anpartsselskaber – hvori den selvstændige er hovedaktionær. Det har været skattemyndighedernes opfattelse, at et sådan udlån vil være en hævning i virksomhedsordningen.
Denne opfattelse har Højesteret nu tiltrådt i en sag, hvor en læge havde foretaget et pengeudlån fra sin virksomhedsordning til et investeringsselskab, hvori han ejede alle anparter.
Højesteret fastslog, at lånene ikke havde erhvervsmæssig karakter, idet investeringsselskabet ikke havde tilknytning til lægevirksomhedens aktiviteter. Pengeudlånet skulle derfor betragtes som en hævning i virksomhedsordningen.