Skattekonto - ny afregningskonto

Søndag, 15. september 2013

I løbet af august har alle virksomheder fået en konto hos SKAT, som er tilgængelig i TastSelv Erhverv. Der er blevet oprettet en skattekonto pr. cvr-nummer eller SE-nummer, så hvis virksomheden har flere SE-numre, vil virksomheden få flere skattekonti.

Skattekontoen giver virksomheden et samlet overblik over, hvad der er indberettet og betalt, og hvad der skyldes i blandt andet moms, lønsumsafgift, A-skat og AM-bidrag, selskabsskat, a conto-selskabsskat, punkt- og miljøafgifter samt andre afgifter, gebyrer og renter. B-skat er ikke omfattet af skattekontoen, hvorfor denne stadig skal afregnes via forskudsopgørelsen i TastSelv Borger.

Der er ikke ændret på, hvordan og hvornår der skal indberettes og betales, men der er kommet en ny betalingslinje, som kommer frem på kvitteringsbilledet, når der indberettes. Har man en gammel betalingslinje gemt i for eksempel netbank eller virksomhedens økonomisystem, skal man erstatte den med den nye betalingslinje.

Hvilken betydning har skattekontoen for virksomheden?
Der er indført et FIFO-princip, hvilket vil sige, at der sker en automatisk udligning af de ældste fordringer først. Dernæst sker der automatisk modregning, såfremt man skal have penge tilbage.

SKAT anbefaler, at man ikke betaler tidligere end 5 dage før sidste rettidige indbetalingsdag, idet det kan betyde, at man får pengene retur.
Betaler man derimod ikke til tiden, vil der en gang om måneden tilskrives dag-til-dag-rente med en fælles rentesats og renters rente. Hvis man skylder over 5.000 kroner, får man en rykker med gebyr og betalingsfrist på 7 dage i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv. Er gælden ikke udlignet yderligere 3 dage efter betalingsfristen, sendes gælden til inddrivelse.

Hvis virksomheden har penge tilgode hos SKAT, udbetales beløbet på virksomhedens NemKonto. Udbetalingsgrænsen er på 100 kroner, hvorfor det kun er beløb herover, der vil blive udbetalt.

I TastSelv Erhverv kan man give sine medarbejdere eller rådgivere adgang til virksomhedens skattekonto. F.eks. kan man give sin revisor adgang til skattekontoen via Revisorordningen. Det kræver, at revisor tilmelder sig Revisorordningen i TastSelv Erhverv, og at man som virksomhedsejer bagefter autoriserer sin revisor.

Virksomhederne har fået en e-mail om skattekontoens ikrafttræden og vejledning herom.

 



Vi er medlem af:

fdr logorevisorgruppen dania

 

Nyheder fra FDR

Læs seneste nyheder fra FDR. Klik her

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesidens brugervejlighed og foretage statistiske undersøgelser. Når du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du tredjeparts brug af cookies, som beskrevet i vores data- og cookiepolitik. Læs mere om vores data- og cookiepolitik.

Ok

Vores hjemmeside anvender cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, måle trafik og antal besøgende, og herved give os mulighed for at skabe øget brugervenlighed.

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer for at kunne genkende den ved gentagne besøg. Cookien må transmittere information via din internet-browser med det formål at identificere computeren (f. eks. via IP-adressen). En cookie kan ikke indsamle information fra din computer og kan ikke bære på vira eller andre skadelige filer.

Følgende tredjeparter lagrer cookies med følgende formål på denne hjemmeside: Google Analytics, med henblik på statistik for besøg på hjemmesiden.

Du kan slette cookies, hvis du ikke længere ønsker at lagre dem på din computer. For yderligere information henvises til din browsers hjælpeguide.